torsdag den 26. maj 2011

Følelsen af at være nytteløs


Hvem kender ikke det når man føler sig som om man ikke har været savnet, som om man faktisk ikke har gjort et stort nok indtryk på folk. Den kommer som regel hvis man har været syg et par dage, været på ferie eller en hel tredje ting. Og så står man der i sin klasse, i vores tilfælde, og ser at alt har fungeret helt fint uden en. Ens veninder har det lige så godt, som da man ikke var der. Også selvom man ikke var der til at snakke med dem, og de skulle nøjes med en anden. Og sådan kunne vi blive ved, for den følelse kommer desværre i mange situationer. Det værste ved følelsen af at føle sig nyttigløs er, at den får dig til at tro du faktisk er nytteløs. At dine veninder sagtens kunne klare sig uden dig og at den plads du har i klassen med lethed kunne udfyldes af en anden. Inderst inde ved man jo godt det ikke er sandt, men følelsen af at være nytteløse kan få enhver til at tænke sådan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar